Ansvarlighed

For os handler ansvarlighed om at udføre fagligt stærkt arbejde og samtidig tage vare på naturen og hinanden.

En tryg proces

I Skov Larsen Anlægsgartner dyrker vi den gode, nære kundeoplevelse. Det gør vi med udgangspunkt i høj faglighed, pålidelighed og en imødekommende væremåde. Det er vigtigt for os, at du som kunde føler dig helt tryg i processen, uanset om det gælder pleje af grønne områder, hjælp til haveindretning eller noget helt tredje. Hos os kan du stole på, at en aftale er en aftale – og vi forlader ikke stedet, før tingene er i orden. Den tilgang har gødet jorden til mange tætte og langvarige relationer med kunder i erhvervslivet, boligforeninger, kirker og private hjem, og det værner vi meget om.

Respekt for jordens ressourcer

Vi arbejder i og med naturlige omgivelser, og det er en grundpræmis for os at vise respekt og kærlighed for alt levende omkring os. Vores arbejdsprocesser afspejler bevidstheden om, at vi alle er en del af klodens økosystem og dybt afhængige af naturens ressourcer. Eksempler på vores daglige indsats er:

Slet ikke

Genanvendelse og affaldshåndtering

Affald som muld, brugte fliser, grene, ukrudt og hækafklip etc. sorteres nøje og afleveres til modtagesteder, der er godkendt til håndtering af materialerne. Vi bruger så vidt muligt genanvendte bundopbygningsmaterialer i stedet for naturens råstoffer. Samtidig anbefaler vi altid vores kunder at vælge materialer som granit, teglklinker og sandsten, der har potentiale for at kunne genbruges.

Håndtering af jord

Når vi graver, behandler vi den frugtbare og levende jord med den største respekt. Vi undgår at blande forskellige jordtyper som grus, ler og muld, da dårlig eller død jord kan hindre sunde planters trivsel og vækst. Desværre er frugtbar jord overset af mange som en af klodens vigtigste forudsætninger for alt levende.

Fokus på holdbarhed

Ved anlæggelse af trapper, støttemure og flisebelægninger er vi fokuserede på at etablere særdeles robuste og holdbare opbygninger, så resultatet holder i mange år uden behov for renovering. Det begrænser unødig tæring på jordens ressourcer.

Brug af elektriske maskiner

Vi bruger så vidt muligt elektrisk drevne maskiner, da det begrænser brugen af fossilt brændstof. Samtidig reduceres lugtgener, støjniveau og maskinvægt, hvilket giver bedre arbejdsvilkår for vores medarbejdere. I dag er 40% af vores håndholdte maskinpark el-drevet. Vores mål er at øge andelen kontinuerligt med sigte på 100 % inden 2025.

Selvom vi langt fra er i mål med alle vores ambitioner, er vi dedikerede til at rykke os hver dag og løbende iværksætte nye initiativer. I 2023/24 vil vi særligt arbejde med at:

  • Skabe opmærksomhed omkring naturens gavnlige effekt på menneskers trivsel
  • Hjælpe kunder til at se fordelene i biodiversitet og recirkulering
  • Støtte virksomheder i at skabe mangfoldige udearealer som en integreret del af ESG-arbejdet

Udvikling af faglig viden

Det er vigtigt for os at støtte op om arbejdet i brancheforeningen Danske Anlægsgartnere. Foreningen fungerer bl.a. som knudepunkt for faglig udvikling og vidensdeling inden for anlægsgartneri. Her stiller vi ressourcer til rådighed ved at deltage i bestyrelses- og udvalgsarbejde. På den måde er vi med til at sikre synergi mellem praktisk og teoretisk viden i forbindelse med analyser og anbefalinger inden for branchen.

Team Skov Larsen - Skov Larsen Anlægsgartner

Ledelse og socialt ansvar

Trivsel er nøgleordet, uanset om vi arbejder med planter eller mennesker. Internt i organisationen arbejder vi målrettet på at inddrage medarbejderne i beslutningsprocesserne, så relevante holdninger og viden bringes i spil. Vi træner og uddanner anlægsgartnere og har altid en eller flere lærlinge, der befinder sig på forskellige uddannelsesniveauer. Vi ser på det hele menneske og støtter op om faglig og personlig udvikling, og det gælder naturligvis også, når vi tager praktikanter, som er i job- eller uddannelsesafklarende praktikforløb. Derudover støtter vi udvalgte projekter, som fokuserer på børn og unges udvikling og trivsel.

Vi er også stolte af at sponsorere motionist-cykelklubben Team Skov Larsen. De ca. 20 medlemmer benytter virksomhedens frokoststue og omklædningsrum, når de mødes to aftener om ugen, og vores lokaler danner derfor ramme om en stor del af cykelklubbens sociale aktiviteter.

Et godt arbejdsmiljø

I Skov Larsen Anlægsgartner prioriterer vi et godt arbejdsmiljø højt.

I februar 2023 havde vi besøg fra arbejdstilsynet, som vi glædede os over at kunne vise vores virksomhed frem til og som kvitterede med en grøn smiley, som anderkendelse for det arbejdsmiljø som vi tilbyder vores ansatte, som vi er stolte af.

Læs mere om den grønne smiley på arbejdstilsyntes hjemmeside.

Arbejdstilsynet - Grøn smiley - Skov Larsen Anlægsgartner

Lad os tage en uforpligtende snak, og lad os hjælpe med at få dine ideer til virkelighed.