Garanti

Garantiordningen fungerer som et sikkerhedsnet under private forbrugere, hvis der er fejl og mangler ved det håndværk, som er udført. Som kunde hos Skov Larsen Anlægsgartner er du dækket under denne garanti.

Medlem af Danske Anlægsgartnere

Skov Larsen Anlægsgartner er tilknyttet Håndværkets Ankenævn, Islands Brygge 26, 2300 København S., e-mail:  info@hvanke.dk, tlf. 70202537,  www.hvanke.dk

Uanset om du vælger os eller en anden anlægsgartner, anbefaler vi, at du vælger en anlægsgartner, der er medlem af brancheforeningen Danske Anlægsgartnere. Det er din sikkerhed for, at der både er et ankenævn og en garantiordning bag anlægsgartnerens arbejde. Det er desuden en god idé, at vælge en anlægsgartner, som du har tillid til og som kan dokumentere erfaring med lignende projekter. 

Kun kunder, som benytter en anlægsgartner, der er medlem af brancheforeningen Danske Anlægsgartnere, er dækket af garantien i forbindelse med fejl og mangler. På Danske Anlægsgartneres hjemmeside findes en søgefunktion, som viser de anlægsgartnere, der er medlem.

Fejl og mangler kan fx være en flisebelægning, som er anlagt med forkert fald eller manglende opbygning af bundmaterialer under fliserne. Det kan også være planter, som er plantet for dybt eller i et ikke-velforarbejdet plantehul eller plantebed, så planten mistrives eller dør. 

Det er værd at bemærke, at denne garantiordning er den eneste, som reelt giver sikkerhed for at arbejdet afsluttes uden fejl og mangler. Som forbruger kan du hos nogle virksomheder støde på forskellige symboler, fx stjerner eller titler som ”månedens håndværker”. Dette giver ingen reel sikkerhed for godt håndværk.

Ansvar for pasning

Det er vigtigt, at du drager omsorg for og passer de nyplantede planter og flisebelægninger. Garantien dækker nemlig ikke skader, som opstår pga manglende pasning og vedligeholdelse, fx planter som er døde pga manglende vanding eller som er overgroet af ukrudt. Du er heller ikke dækket, hvis flisebelægninger fx ikke er vedligeholdt med efterfyldning af fugemateriale, eller ved materialer og planter, som du selv har anskaffet. Hos Skov Larsen Anlægsgartner står vi meget gerne for den nødvendige pasning, efter anlægsarbejdet er afsluttet. Når du tilvælger en pasningsaftale, er det Skov Larsen Anlægsgartners ansvar at planterne trives og at flisebelægningerne holdes ukrudtsfrie og med fyldte fuger.

Lad os tage en uforpligtende snak, og lad os hjælpe med at få dine ideer til virkelighed.