Pleje af grønne områder
Leder du efter professionel assistance til pleje af de grønne områder? Skov Larsen Anlægsgartner sikrer pålidelig, effektiv og korrekt vedligeholdelse af udearealerne med en fast serviceaftale. Vi dækker hele Fyn.Optimér driften med fast serviceaftale
Hvis du er ansvarlig for de grønne områder i en virksomhed eller boligforening, kan du optimere vedligeholdelsen med en fast serviceaftale. Det frigør tid i din organisation og er din sikkerhed for specialiseret og regelmæssig pleje. Du slipper for at tilrettelægge og planlægge vedligeholdelsen, og du har garanti for, at udearealerne tager sig godt ud året rundt. Sikkerhed og adgangsforhold spiller selvsagt en stor rolle i driften, og med løbende tilsyn af udearealerne forbliver faciliteterne funktionelle, indbydende og let tilgængelige for medarbejdere og besøgende. Husk også, at professionel træpleje og glatførebekæmpelse minimerer risikoen for uheld. I Skov Larsen Anlægsgartner er det en grundpræmis at vise respekt for jordens ressourcer og naturen omkring os, og derfor støtter vi mange af vores kunder i at tænke vedligeholdelsen ind i organisationens ESG-indsats – eksempelvis ved løbende at arbejde med at forøge arealernes biofaktor og sikre biodiversitet og miljøhensyn i plejen af de grønne områder.Grønne gevinster
Velholdte, æstetiske grønne områder har langt mere end praktiske fordele. Med regelmæssig pleje skabes et indbydende udemiljø, som ikke kun gavner brugerne, men også bidrager til en positiv oplevelse for kunder og gæster. Grønne områder er ofte det første, besøgende ser, når de træder ind på en ejendom, og et velplejet, harmonisk udtryk signalerer, at virksomheden har styr på tingene, overskud og fuld kontrol over driften, hvilket giver tryghed for mange. Et udeareal, som er anlagt og vedligeholdt med øje for bæredygtighed og biodiversitet, signalerer derimod kreativitet, frihed, rummelighed, forandringsparathed m.m. På den måde kan der leges med udearealernes signalværdi, så virksomhedens brand understøttes. Det er samtidig veldokumenteret, at adgang til naturlige omgivelser har en positiv indvirkning på menneskers trivsel. I boligforeninger og institutioner vil attraktive udearealer skabe glæde og stolthed blandt brugerne, og i virksomheden vil det ofte bidrage til bedre arbejdsmiljø, produktivitet og mindre sygefravær.Lad os tage en uforpligtende snak, og lad os hjælpe med at få dine ideer til virkelighed.